Historien bag Øksendrup Kro
Fra fæstehusmandssted til kongelig priviligering
I 1847 fik Øksendrup Kro sin chance, når den nye landevej mellem Svendborg og Nyborg blev stukket ud. Kronprins Frederik, senere Kong Frederik 7. kom ridende gennem Øksendrup. Hans Følgesvend Anders Ridseknægt anbefalede Majestæten at bede på kroen, da han havde hørt at der blev serveret god mad. Daværende Kronprins Frederik og hans følge endte med at overnatte. Da kronprinsen forlod kroen næste dag slog han ud med armen og sagde ”denne kro skal nu være Kongelig priviligeret Kro”.
Ved udgangen af 1960erne blev der lavet værelser i sidebygningen med eget bad/toilet.
Marianne & Jon Helmer købte Øksendrup Kro d. 1 November 1999, og fejrer i år deres 25. år i Øksendrup.
Øksendrup Kro er et pragtfuldt sted, med sine dejlige omgivelser ude på landet. Øksendrup by blev anlagt i tidlig middelalder o.år.1000, og engang i 1100-årene indviet byens kirke, som ligger tværs over vejen for kroen. 3 kilometer herfra kan man kigge på Glorup Slot og vandre rundt i dens park. Der er 5 kilometer til stranden hvad enten man vælger at gå, cykle eller køre bil kan man være sikker på en fin tur i området. Kroen bliver drevet med hjemmehygge, og stadig forandringer, og senere renovering med nye farver og tæpper/gulve. Der bliver holdt en række selskaber på kroen af forskellig art, alt fra konfirmation, bryllup, kobber-, sølv-, guld-, diamantbryllup, barnedåb, fødselsdage, møder osv. Derudover serveres daglig Frokost, A la carte, mad ud af huset
Øksendrup og omegn
Øksendrup er en lille landsby som ligger i Nyborg kommune der er fundet fund efter mennesker fra ca. 7000 år f.k I Øksendrup ligger Øksendrup Kirke, kirken blev opført i ca. År 1100 som en romansk bygning uden våbenhus, det kom først til i ca år 1500. Ved en restaurering i 1988-89 opdagede man et par kalkmalerier, indvielseskors, hvoraf den ene sandsynligvis stammer fra kirkens første indvielse for næsten 800 år siden. Kirken er værd et besøg.
Nærliggende landsbyer er Langå, Tårup, Kongshøj der det findes camping, badestrande. Eller man kan også tage en tur til Kongshøj Mølle, et lille paradis der mølledammen ligger med sin frodige natur rundt. Fyns mest kendte helligkilde ligger ved Frørup by, ved sankthansaften har folk i århundreder valfartet til den helbredende kilde. Herregårdene findes der mange af på Østfyn, den mest nærliggende er Glorup Slot hvor H. C. Andersen boede i perioder. Glorup Slot ligger i gangafstand fra Øksendrup Kro.